Forårsklargøring
Få poolen klar til foråret – uden besævær
Vi hjælper dig i gang med poolsæsonen
Når foråret banker på, er det tid til at gøre poolen klar til en ny sæson. Forårsklargøring handler om at få vandet rent, teknikken i gang og sikre, at alt spiller – før badetøjet ryger på. Nogle vælger at få professionel hjælp til opgaven, mens andre gerne vil klare det selv. Uanset hvad, er det vigtigt at komme godt fra start. Nederst på siden finder du en praktisk guide med alt, du skal vide, hvis du vil tage opgaven i egne hænder. Og hvis du hellere vil have os til at stå for det, er det bare at sende os en mail – så kommer vi og klarer det.


Hvornår er det tid til forårsklargøring?
De fleste begynder forårsklargøringen i april, når døgnets middeltemperatur ligger stabilt over 5 grader. Det er her, alger og bakterier begynder at udvikle sig i poolvandet – så det gælder om at komme foran. En typisk forårsklargøring omfatter en rengøring og støvsugning af poolen, så blade og snavs fjernes. Samtidig skal filtersystemet tjekkes, pumpe og filter startes op og det sikres, at alt kører, som det skal. Mange vælger også at starte opvarmningen i denne periode – særligt hvis man gerne vil have en lun pool klar til påskeferien. Her er det vigtigt at dække poolen ordentligt til med termotæppe, lamelcover eller anden overdækning, så varmen ikke fiser ud i forårsluften.
Få hjælp til opstart af poolen
Vi tilbyder professionel forårsklargøring hvert år mellem d. 15. marts - 15. april (vi anbefaler, at du booker i god tid). Det er nemlig i denne periode, vi bedst kan sikre dig en god og effektiv opstart, før alger og bakterier får for godt fat. Med mange års erfaring ved vi præcis, hvornår og hvordan en pool skal startes op for at fungere optimalt hele sæsonen. Vores forårsklargøring inkluderer:
- Tjek og gennemgang af indstøbningsdele
- Opstart af varmepumpe
- Opstart af cirkulationspumpe og filtersystem
- Dosering af kemi til opstart
Send en mail til [email protected] og skriv, at du ønsker forårsklargøring – så vender vi tilbage med et forslag til en dato, hvor vi kommer forbi. Og hvis du hellere vil gøre det selv, finder du herunder en udførlig guide, du kan følge trin for trin.


Guide - sådan opstarter du poolen til foråret
1. Tjek poolens filtersystem
Undersøg om der er frostsprængninger eller skader på rørsystem, pumpe og sandfilter. Saml eventuelle fittings, der blev løsnet ved vinterlukningen, og kontroller sandets kvalitet – det må hverken lugte dårligt eller være klumpet.
2. Forbind solvarme eller varmepumpe
Saml rørføringen til opvarmningen sammen med resten af anlægget. Gennemgå alle samlinger grundigt, når der kommer tryk på systemet.
3. Fjern vinterbeskyttelse
Tag vinterpropper, gismoer og andre frostbeskyttende elementer ud af poolen, og genmonter skimmerkurve, dyser m.m.
4. Fyld vand i poolen
Sørg for, at vandstanden når ca. 2/3 op i skimmeråbningen.
5. Start poolpumpen
Hæld vand i forfilteret, luk låget og tænd pumpen. Tjek, at vandet cirkulerer korrekt, og at der ikke er utætheder – især ved solvarme og øvrige samlinger.
6. Tilsæt poolkemi
Mål pH-værdien og justér den til 7,0-7,4. Tilsæt klor eller et klorfrit alternativ som Baquacil.
7. Gør poolen ren
Brug en børste til at rengøre poolens sider, fjern blade og snavs med et net, og afslut med en grundig støvsugning.
Produkter til opstart af poolen
Klar til at få poolen serviceret?
Vil du vide mere om, hvordan vi arbejder med poolservice, kan du læse videre på ipoolguide.dk/poolservice – her dykker vi endnu længere ned i alt det, vi tilbyder.
Og hvis du allerede nu ved, at du gerne vil i gang, så sender os en mail på [email protected] – så vender vi tilbage med et forslag til første besøg.
Det behøver ikke være besværligt at holde poolen klar. Vi hjælper dig hele vejen.
Gør det nemt med kundelogin
Har du en pool, er du sikkert vant til at købe de samme ting igen og igen – klor, pH-regulering, teststrips, osv. Med en gratis kundekonto hos iPool, kan du nemt genbestille dine favoritter – og vælge iPool-ruten som leveringsmetode med få klik. Du kan logge ind eller oprette din gratis kundekonto her,
Det har aldrig været nemmere at holde poolen klar.





